Lydighedshold 

Klubbens lydighedshold er opdelt i 5 sværhedsgrader. Når man har gennemført et Begynderhold, rykker man op til C-intro hold, og derefter videre op på et C-hold. For at rykke videre fra et C-hold, kræver det man starter konkurrencer, og har opnået mindst to halve oprykninger til B-klassen.

Hundefører der ikke har interesse i konkurrencer, forbliver på C-hold. 

DcH Nivå følger programmerne fra DcH Danmark, så trænerne og hundene lærer de øvelser der f.eks. forekommer til DcHs konkurrencer. 

C-Intro

Beskrivelse kommer.

C-Hold

Der er altid igangværende C-hold, og der vil derfor ikke blive startet nye hold op. Ledige pladser vil blive besat efter først til mølle til personer på venteliste.

Der arbejdes hovedsageligt med følgende øvelser: Lineføring - Sit - Dæk - Stå - Apport - Spring - Feltsøg - Rundering.

B-Hold

Denne klasse er for hunde og hundefører der ved to konkurrencer inde for samme kalenderår i C klassen har opnået 110 point eller derover. B-klassen er begynderklasse for rutinerede hunde og førere. Det vil sige oprykkere fra C-klassen samt hundeførere, der før har gået i B-klassen eller højere klasser, som har fået ny hund. Sværhedsgraden på øvelser øges i forhold til C klassen.

Der arbejdes hovedsageligt med følgende øvelser: Fri ved fod - Sit - Dæk - Stå - Apport - Spring med apport - Feltsøg - Rundering - Fremadsendelse - Spor.

A-Hold

Denne klasse er for hunde og hundefører der ved to konkurrencer inde for samme kalenderår i B klassen har opnået 160 point eller derover.

Der arbejdes hovedsageligt med følgende øvelser: Fri ved fod - Stå - Sit - Dæk - Gruppeafdækning - Apport - Apport af ukendt genstand - Spring - Fremadsendelse - Halsgivning - Eftersøgning - Spor - Feltsøg.

E-klassen

Denne klasse er for hunde og hundefører der ved to konkurrencer inde for samme kalenderår i A klassen har opnået 260 point eller derover.

Der arbejdes hovedsageligt med følgende øvelser:

  • Fri ved fod.
  • Stå, sit og dæk (foregår sammenhængende i løb hvor man kalder hunden på plads under løbet inden for 20 meter).
  • Gruppeafdækning i 10 min.
  • Apport af ukendt genstand: der bliver kastet 2 genstande samtidigt & dommeren vælger, hvilken en der skal hentes først.
  • Spring m. apport, hvor hunden enten skal sidde eller stå (dommeren vælger).
  • Fremadsendelse.
  • Feltsøg areal 70 x 70 m.
  • Spor: 1000 m, 2 timer gammelt, med spidser og knæk og en start port på 15 x 15 m, hvor hunden selv skal opsøge sporet.
  • Eftersøgning: hunden skal gennemsøge et område på 100×400 skridt og finde 1 skjult figurant og en genstand (f.eks. en kuffert), som den skal gø ad. Området skal gennemsøges ved at føreren går på en midterlinje og sender hunden ud til den ene og anden side.

Nyheder

Sponsorer