DcH-programmet

DcH-programmet er opdelt i 4 officielle sværhedsgrader (C-B-A-E). 
Når man har gennemført et Begynderhold, rykker man op til C-intro hold, og derefter videre op på et C-hold. For at rykke videre fra et C-hold, kræver det man starter konkurrencer, og har opnået mindst to halve oprykninger til B-klassen. Hundefører der ikke har interesse i konkurrencer, forbliver på C-hold.

DcH Nivå følger programmerne fra DcH Danmark, så trænerne og hundene lærer de samme øvelser der f.eks. forekommer til DcHs konkurrencer.

C-Intro

C-intro er for den unge eller utrænet hund. Der er fokus på at lære grundfærdigheder og starten af C-øvelserne, så hund og fører kan komme på et C-hold ved fuldførelse.

DcH C-program

Der er altid igangværende C-hold, og der vil derfor ikke blive startet nye hold op. Ledige pladser vil blive besat efter først til mølle til personer på venteliste.

Der arbejdes hovedsageligt med følgende øvelser: Lineføring - Sit - Dæk - Stå - Apport - Spring - Feltsøg - Rundering.

DcH B-program

Denne klasse er for hunde og hundefører der ved to konkurrencer inde for samme kalenderår i C klassen har opnået 110 point eller derover. B-klassen er begynderklasse for rutinerede hunde og førere. Det vil sige oprykkere fra C-klassen samt hundeførere, der før har gået i B-klassen eller højere klasser, som har fået ny hund. Sværhedsgraden på øvelser øges i forhold til C klassen.

Der arbejdes hovedsageligt med følgende øvelser: Fri ved fod - Sit - Dæk - Stå - Apport - Spring med apport - Feltsøg - Rundering - Fremadsendelse - Spor.

DcH A-program

Denne klasse er for hunde og hundefører der ved to konkurrencer inde for samme kalenderår i B klassen har opnået 160 point eller derover.

Der arbejdes hovedsageligt med følgende øvelser: Fri ved fod - Stå - Sit - Dæk - Gruppeafdækning - Apport - Apport af ukendt genstand - Spring - Fremadsendelse - Halsgivning - Eftersøgning - Spor - Feltsøg.

DcH E-program

Denne klasse er for hunde og hundefører der ved to konkurrencer inde for samme kalenderår i A klassen har opnået 260 point eller derover.

Der arbejdes hovedsageligt med følgende øvelser: Fri ved fod - Stå/Sit/Dæk - Gruppeafdækning - Apport af ukendt genstand x 2 - Spring m. apport - Fremadsendelse - Feltsøg - Spor - Eftersøgning.



Brandy, Cao de agua portugue



Nyheder

Sponsorer